Nordjylland

Nordjysk kampagne for u-lande

Mere end 40 organisationer, som på forskellig måde beskæftiger sig med humanitært arbejde og hjælp til udviklingslande, er gået sammen om en fælles kampagne, som skal skabe debat om den danske bistande til u-landene. Den går under titlen "Verdens fattigste - hvad gør vi?" og i Nordjylland består den overvejende af mandshøje fotostater, som er stillet op på skoler, gymnasier, biblioteker og i kirker og i en lang række genbrugsbutikker, hvis overskud går til u-landshjælp. Der er samtidig udgivet et oplysningsmateriale, som også kan findes på kampagnens netadresse "www.verdensfattigste.dk".