Nordjysk kunstmuseum er nomineret til pris

Kunsten i Aalborg blandt fem nominerede til kulturformidlingspris

Kunsten nomineres for deres udstillinger og foredrag i alternative rum som Aalborg Banegård og private hjem, der skaber nye rammer for kunsten og dens publikum. Arkivfoto: Hans Ravn <i>Hans Ravn</i>

Kunsten nomineres for deres udstillinger og foredrag i alternative rum som Aalborg Banegård og private hjem, der skaber nye rammer for kunsten og dens publikum. Arkivfoto: Hans Ravn Hans Ravn

AALBORG:Kunsten Museum of Modern Art Aalborg er blandt de fem nominerede til Danmarks kulturformidlingspris, Artbeat Prisen 2015, der motiveres og overrækkes af kulturminister Marianne Jelved 12. marts.

Prisens formål er at sætte fokus på kulturformidling og hylder det bedste inden for dansk kulturformidling. Derfor bliver den tildelt et projekt eller en aktør inden for kulturlivet, som har kombineret det kunstnerisk nyskabende med det formidlingsmæssigt fremsynede.

Nye rammer for kunsten

I begrundelsen for, at det nordjyske kunstmuseum er blandt de fem nominerede, hedder det, at Kunsten nomineres for deres udstillinger og foredrag i alternative rum som Aalborg Banegård og private hjem, der skaber nye rammer for kunsten og dens publikum.

Kunsten er i konkurrence med Moesgaard Museum, Mungo Park Kolding, Wilhelm Hansen Fonden og Holbæk Art.

Prisen er indstiftet af Have Kommunikation og uddeles i samarbejde med Spar Nord Fonden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.