Nordjysk landmand på charmetur i Dubai
Mælkeproducent Anders Jensen skal fortælle, hvordan det er at være økologisk landmand
DUBAI: Interessen for økologiske fødevarer er kraftigt stigende i Mellemøsten, og lige nu er Arla i gang med sit første, større fremstød for økologisk mælk i regionen. Det foregår i De Forenede Arabiske Emirater, og i spidsen for fremstødet står såmænd en nordjysk landmand, 48-årige Anders Jensen, der driver en gård ved Storvorde med 150 køer.
- Jeg skal fortælle om, hvad det vil sige at være økologisk landmand, og hvad økologi er for en størrelse. Det er noget, araberne er begyndt at interessere sig meget for, efter at der har været en række skandaler med tilsætningsstoffer og hormoner i fødevarer, fortæller Anders Jensen, der som mælkeproducent gennem 25 år og tidligere medlem af Arlas repræsentantskab og økoudvalg har en vis erfaring med at repræsentere selskabet.
- En af mine vigtigste opgaver er at vise folk hernede, hvordan produktionen af økologisk mælk foregår. Det sker på en pop-up gård, hvor folk selv kan prøve at malke en ko - af plast med gummiyver - og se, hvordan mælken bliver behandlet, beretter Anders Jensen fra Dubai, hvor han opholder sig en uge.
Politikere, journalister og skoleelever er inviteret til lanceringen. Arla er i Mellemøsten mest kendt for Lurpak-smør og den hvide ost Puck.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.