Floorball

Nordjysk lokalopgør om DM-bronzen

AMAGER: Frederikshavn Bulldogs og bysbørnene fra Outlaws kunne ikke hamle op med Hafnia og Jægerspris i DM-semifinalerne, så kampen om bronzen blev til et nordjysk lokalopgør. Trods udlignende mål af Helle Grønbech og Nita Svendsen tabte Bulldogs 2-3 til Hafnia, mens de lovløse ikke havde det ret meget nemmere mod Jægerspris. To gange udlignede Stine Jensen og Karina Madsen, hvorefter Jeanette Hansen bragte vendelboerne i front 3-2, men bare 21 sekunder før tid udlignede sjællænderne og scorede derefter sejrsmålet i overtiden. I kampen om bronze bragte Bulldogs sig i front med 2-0 i midten af anden periode på mål af Annie Dahlmann og Gitte Svendsen, men Outlaws' Christine Idskou reducerede til 2-1. Kampen blev dog lukket i starten af tredie periode, da Jane Stubben satte bolden ind til 3-1. Guldet gik til Jægerspris med 5-4 efter forlænget spilletid og straffeslag i finalen.toto