Nordjysk lottovinder satte trumf på
Nordjylland fik hele to lottomillionærer ved lørdagens trækning.
Heldet tilsmilede i den grad Nordjylland, da der lørdag aften blev trukket gevinster for over 20 millioner kroner til rækker med syv rigtige tal: 2 - 9 - 13 - 21 - 23 - 27 - 28. Lørdagens Jackpotpulje blev delt mellem fire spillere - heraf er de to fra Nordjylland. Og ikke nok med det. Den ene af vinderne - en spiller i Brønderslev, der havde købt sin vinderkupon i Løvbjerg Brønderslev - kan også glæde sig over at have sat Trumf på, og det gav en samlet gevinst på i alt 7,4 millioner kroner. Spar Konge Den heldige Brønderslev-spiller af 1. præmiepuljen havde gættet på, at Spar Konge ville blive udtrukket - og det blev den. De øvrige tre nye lottomillionærer må "nøjes" med 4,375 millioner kroner. Af de tre har den ene købt sin vinderkupon i Superbrugsen på Himmerlandsgade i Hadsund. De ene af de to sidste vindere kommer fra Roskilde, mens den sidste har købt sin lynlotto på danskespil.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.