Nordjysk mesterskab på ungdomsskolen

Skolevæsen 23. september 2002 08:00

På fredag bliver der spillet om de nordjyske mesterskaber i fodbold for efterskoler. Mesterskabet holdes på Hørby Ungdomsskole, hvor hele 14 efterskoler kommer på besøg, og ikke færre end 16 pigehold og 28 drengehold skal dagen igennem dyste om medaljer og pokaler. Det store stævne bliver foruden i Hørby også afviklet i Syvsten og Thorshøj, hvor de indledende runder spilles. Senere på dagen spilles kun i Hørby, og finalen er berammet til byens stadion sidst på eftermiddagen. Men også andre områder på Hørby Ungdomsskole har stået i fodboldens tegn. Siden sommerferien har skolen deltaget i Ekstra Bladets skoleturnering, hvor pigeholdet på nuværende tidspunkt er nået til tredje runde, mens drengeholdet desværre blev slået ud efter en nervepirrende kamp, der sluttede efter forlænget spilletid og straffespark.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...