Nordjysk musik skal brande Aalborg

AALBORG:Den aalborgensiske undergrund er spækket med spændende og alternativ musik, og det skal omverdenen se. Derfor er 1000fryd, Studenterhuset og Skråen nu gået sammen for at promovere den aalborgensiske musik og brande Aalborg på den danske musikscene. Det gør de med eventen ¿Aalborg under overfladen¿, der lørdag aften rammer spillestedet ¿Musikcafeen¿ i Århus. Her vil Aalborg blive repræsenteret af årets Nordjyske Rocknavn 2007 ¿Tahmias Hilltot¿, rockkvartetten ¿KATO¿, den nye konstellation ¿The Time Waster Us¿ og elektroniske producer ¿Tone¿. - Det er en slags showcase, hvor hvert band har 45 minutter til at vise hvad de kan, forklarer en af koordinatorerne Søren B. Kristensen. - Vi har allerede nogle gode arrangementer som ¿Way up north¿ og ¿Band battle¿ og det er en fin måde at få musikken ud lokalt. Men for mange bands er det svært at komme videre fra Aalborg. Derfor giver vi dem den her chance i Århus, hvor der er en større musikscene og muligheden for at møde musikbookere er større. Kunststyrelsen og Aalborg Kommune har støttet projektet økonomisk. Sammen med de aalborgensiske spillesteder håber de, at showet skaber opmærksomhed om Aalborgs musikscene og er med til at brande Aalborg som en musikby.