Nordjysk nedsmeltning på Challenge Tour

Alle sluttede langt over par

Rasmus Hjelm sluttede som delt bedste nordjyde i 14 slag over par. Langt efter den førende brite Jack Senior. Arkivfoto: Henrik Bo

Rasmus Hjelm sluttede som delt bedste nordjyde i 14 slag over par. Langt efter den førende brite Jack Senior. Arkivfoto: Henrik Bo

KØBENHAVN:De nordjyske golfspillere gennemlevede en sand mareridtsfredag i den danske afdeling af Challenge Touren i golf.

Hverken Rasmus Estrup, Rasmus Hjelm eller Christian Bæch Christensen var i nærheden af at klare cuttet efter en særdeles vanskelig dag på Royal Golf Club.

Allerværst gik det for Kasper Estrup, der gik anden runde i 16 slag over par, og dermed endte han samlet 24 slag over par og næstsidst af de spillere, der fik gennemført to runder.

Holdkammeraten fra Aalborg, Rasmus Hjelm, gik ligesom Christian Bæch Christensen fra Himmerland Golf & Spa Resort andendagen i 10 slag over par, og de klarede heller ikke cuttet.

Turneringen føres af britiske Jack Senior, der i samlet fire slag under par, er en af blot tre spillere under par efter de to første runder. Mads Søgaard og Jeppe Huldahl er de to bedste danskere på en delt fjerdeplads med en samlet score i par.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.