Brandvæsen

Nordjysk opfindelse bekæmper naturbrande

Brandfolkene fra Sindal måtte gå i tænkeboksen efter en voldsom naturbrand. Men nu har de fundet løsningen på deres problemer

Naturtenderen har en vandbeholder på 1000 liter.
Naturtenderen har en vandbeholder på 1000 liter.

Opdateret kl. 07:57

SINDAL: På brandstationen i Sindal har de fundet på en ny opfindelse. En opfindelse som skal gøre det meget lettere for dem at rykke ud til store eller små naturbrande.

Opfindelsen kalder de naturtenderen, og den er sat sammen af en gammel slangetender, en marksprøjte, nogle cylindere fra et hæve/sænkebord og støddæmpere fra en gammel Ford Mondeo.

Det er en lille benzinmotor, som driver værket, og bag i bilen står en vandbeholder til 1000 liter vand.

Naturtenderen spreder vand, ligesom alle andre brandbiler, men den vejer meget mindre. Den har derfor meget lettere ved at komme rundt ude i landskabet, og med marksprøjten monteret kan naturtenderen fordele vandet over et stort areal.

Sindal er en lille brandstation, men alligevel har de 50-70 udrykninger om året, og mange af dem er naturbrande, og naturtenderen gør allerede stor nytte.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden