Nordjysk optimisme efter energi- forliget

De nordjyske aktører i bølgeenergibranchen er glade for aftalen

Bølge- og andre alternative energiformer fik 125 millioner kroner afsat til støtte og udvikling i den energiaftale, som alle folketingets partier, eksklusion Liberal Alliance, vedtog i sidste uge.Arkivfoto: Peter Mørk

Bølge- og andre alternative energiformer fik 125 millioner kroner afsat til støtte og udvikling i den energiaftale, som alle folketingets partier, eksklusion Liberal Alliance, vedtog i sidste uge.Arkivfoto: Peter Mørk

125 millioner kroner blev der forleden afsat til at støtte udvikling af vedvarende energiteknologi, da regeringens energiaftale faldt på plads. Efterfølgende var regeringen selv ude og juble over den grønne profil i forliget. Så vidt vil de nordjyske aktører i branchen ikke gå, selvom der er udbredt optimisme. - Det er et udmærket forlig, hvor vi har gode chancer for at få del i støtten, siger Henning Pilgaard som den umiddelbare reaktion. Han er ejer af bølgeenergiprojektet Crestwing i Frederikshavn. Udsigt til arbejdspladser De 100 millioner kroner er i en pulje, som kan søges af alle projekter inden for alternativ energiproduktion, mens de sidste 25 millioner kroner er øremærket til bølgekraft. Med udsigt til støtten kan Crestwing snart sætte en virkelighedstro prototype i produktion, og det vil medfører arbejdspladser. - I første omgang vil det være 25-30 folk, som kan ansættes i Frederikshavn, men på sigt kan det blive mange flere, når vi skal i gang med full-scale anlæg, fortæller Henning Pilgaard. Selvom ejeren gerne så flere investeringer på områder, har han et stort ønske til politikerne. - Mit fremmeste ønske er, at politikerne arbejder på en strategi i Nordsøen, hvor vi kan få lov at placere anlæggene. Det er derude, bølgerne virkelig batter, siger Henning Pilgaard. Hos Wave Star, der har et testanlæg placeret uden for Hanstholm, er man også glad for, at politikerne har haft bølgeenergi i tankerne i udarbejdelsen af aftalen. - Det er et skridt på vejen, men vi går ikke med armene i vejret. Skal man udvikle området til en erhvervssucces, skal der investeres mere, fortæller Bent Kristensen, adm. direktør. - Visionært forlig I energiforliget er der også komet bedre betingelser for at bruge og udnytte biogas. Helt konkret åbner politikerne nu op for, at biogas også skal benyttes uden for kraftvarmesektoren til blandt andet industri og transport, og tilskuddet til produktionen af biogas bliver ligeledes hævet for at gøre produktionen rentabel. Det skaber stor glæde hos Jørgen Ballermann, adm. direktør hos Xergi i Støvring, der producere biogasanlæg. - Hele forliget er ekstremt visionært og vil medvirke til at går væk fra fossile brændstoffer, fortæller Jørgen Ballermann og tilføjer: - Tiltagene vil også helt sikkert skabe et marked for større biogasanlæg og gøre Danmark til et foregangsland på biogas-området. Det ser meget positivt ud. Energiaftalen dækker perioden 2012-2020.