Aalborg

Nordjysk orangutang skal være far - i Rusland

18-årige Benjamin og to af hans dyrepassere er på vej til Kaliningrad

Benjamin har sagt farvel til Aalborg Zoo. Foto: Aalborg Zoo
Benjamin har sagt farvel til Aalborg Zoo. Foto: Aalborg Zoo

Opdateret kl. 13:42

AALBORG: 18-årige Benjamin fra Aalborg Zoo drog mandag til Kaliningrad Zoo, hvor han skal introduceres til en nytilkommen hun. De to skal danne par og forhåbentlig snart starte en ny orangutangfamilie i den russiske zoo. Det oplyser Aalborg Zoo i en pressemeddelelse.

Inden turen i en specialfremstillet transportkasse blev Benjamin bedøvet, vaccineret for stivkrampe og vejet, og kampvægten viste 110 kilo.

To af hans faste dyrepassere og en chauffør fra Aalborg Zoo kører med Benjamin via Gdansk til det nye hjem i Kaliningrad. Forud for rejsen har dyrepassere fra den russiske zoo været på besøg i Aalborg. Her har de først og fremmest mødt Benjamin, og så har han hans nordjyske dyrepassere vejledt om hans adfærd og den træning og aktivering, der er foregået i Aalborg Zoo.

Samarbejdet fortsætter i Kaliningrad, hvor dyrepasserne fra Aalborg bliver nogle dage, mens Benjamin finder sig til rette i de nye omgivelser.

I Kaliningrad Zoo venter den hun, som Benjamin gerne skulle fatte så stor interesse for, at de bliver forældre og kan bidrage til bestanden af den stærkt truede orangutang.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden