Nordjysk oste-succes i Mellemøsten

Bislev Mejeri producerer på fuld kraft og er vokset med op til 20 procent om året

Den hvide ost - tidligere kendt som feta - og smelteost fra Arlas store mejeri i Bislev er efterspurgt af forbrugerne i hele Mellemøsten. Foto: Michael Bygballe <i>Michael Bygballe</i>

Den hvide ost - tidligere kendt som feta - og smelteost fra Arlas store mejeri i Bislev er efterspurgt af forbrugerne i hele Mellemøsten. Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

BISLEV:Dansk ost - det véd de, hvad er i Mellemøsten. Salget af smelteost og hvid ost fra Bislev Mejeri ved Nibe går forrygende, og den handelsboykot, der var en del af den såkaldte Muhammedkrise i 2006, er for længst fortid.

Det vendte for alvor i 2008. Siden 2009 er produktionen steget med 10-15 procent om året, og aktuelt taler mejerichef Alex Salling om vækstrater på op til 20 procent.

- Det er helt vildt, siger han.

24 timer i døgnet

Mejeriet, der er et af Arla Foods’ tre mejerier i Nordjylland, producerer lige nu på fuld kapacitet 24 timer, syv døgn om ugen. Her er 150 ansatte, og gennem det sidste halvandet år er kommet 25 nye medarbejdere, hovedsageligt fra det lukkede ostemejeri i Hjørring.

Situationen er dermed en ganske anden end i de mørke dage i vinteren 2005-06, da produktionen blev sat i bero og 160 ansatte måtte hjemsendes.

Men forbrugerne i Mellemøsten glemte ikke det danske ost. I 2009 steg produktionen i Bislev til 33 mio. kg, og produktionen er nu oppe på 62 millioner kg ost om året - det er mælken fra over 22.000 nordjyske køer.

Alex Salling forventer, at en udvidelse af kapaciteten på mejerianlægget i Bislev bliver nødvendig.

Arlas tre nordjyske mejerier har tilsammen 700 ansatte. I Hobro er der 362, på Akafa i Svenstrup189 og på Bislev Mejeri 149.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.