Nordjysk pokalbrag

NORDJYLLAND:De to nordjyske klubber, Brønderslev Hot Shots og FC Outlaws, tørner sammen i mændenes semifinale i pokalturneringen, og på torsdag trækkes der lod om, hvem der skal have fordel af hjemmebane I kvartfinalen vandt Hot Shots med hele 12-0 over Skanderborg. Det var rodet kamp, hvor nordjyderne først i tredje periode fik kæderne til at fungere med 7-0 som passende facit. Martin Lykke scorede tre gange, Jesper Lykke to, Alex Jensen, Tim Jaltoft, Michael Andersen, Peter Sund, Martin Landgrebe og Christofer Ahlén hver en gang. FC Outlaws sikrede sig pladsen i semifinalen efter en sejr på 8-2 i Esbjerg. Topscorer for det danske mesterhold blev Ronni Graugaard med tre mål, Henrik Djurvall og Allan Jensen scorede hver to og Dennis Hansen et enkelt. jop