Nordjysk privat hospital udvider

Aleris-Hamlet bliver samlet på én adresse i Aalborg

Direktør Michael Gram Kirkegaard er fortrøstningsfuld med hensyn til privathospitalets fremtid.  Privatfoto

Direktør Michael Gram Kirkegaard er fortrøstningsfuld med hensyn til privathospitalets fremtid. Privatfoto

Hidtil har privathospitalet Aleris-Hamlet haft aktiviteter på to adresser i Aalborg. Efter nytår samles det hele ét sted, og det bliver dermed - ifølge virksomheden selv - landsdelens største privathospital og altså større end privathospitalet i Skørping.

Det sker i form af en udvidelse på 1200 kvadratmeter på Sofiendalsvej i Aalborg, som også hidtil har været den ene af privathospitalets to domæner i byen.

Det andet ligger i Kennedy-Arkaden, hvor Aleris Hamlet for et års tid siden opkøbte Teres Hospitalet.

- Vi udvider med ny specialer og behandlingstilbud, når det hele er blevet samlet ét sted, siger Michael Gram Kirkegaard, der er direktør for Aleris-Hamlet Hospitaler vest for Storebælt.

Michael Gram Kirkegaard er ganske fortrøstningsfuld med hensyn til privathospitalets fremtid.

- Blandt andet er der jo stadig flere nordjyder, som benytter sig af retten til hurtig udredning og behandling, efter at reglerne er blevet skærpet.

- Desuden er der mange, som har tegnet en sundhedsforsikring, som giver dem mulighed for at blive behandlet på et privathospital, tilføjer direktøren.

Kosmetiske behandlinger såsom udglatning af rynker, brystforstørrende operationer og fedtsugninger er også noget, Aleris-Hamlet i Aalborg satser på.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.