Nordjysk SF’er overvejer exit af partiet

SF-bagland i Nordjylland ulmer efter skatteaftalen med Venstre og Konservative

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lene Linnemann mener, at aftalen har social slagside.


NORDJYLLAND: Skatteaftalen mellem regeringen, Venstre og De Konservative skaber vrede i store dele af SF’s bagland.
Forliget bliver kritiseret for at være socialt skævt, og en række SF’ere frygter, at partiets kommunal- og regionspolitikere vil stå til en ordentlig øretæve, når der om mindre end halvandet år er kommunalvalg.
For Berit Byg, der er SF-medlem af byrådet i Vesthimmerland, er sagen så alvorlig, at hun overvejer sin fremtid i partiet. Hendes overvejelser går både på, om hun har lyst til at genopstille til kommunalvalget, og om hun fortsat vil være medlem af SF.
- Jeg er i tvivl. Det skal jeg have tænkt igennem. Resultatet af skatteforhandlingerne er fortvivlende. Man lader folk på overførselsindkomster betale for skattelettelserne. Jeg tror mange gerne vil betale for et ordentligt velfærdssamfund. Efter min mening havde det været bedre med en aftale med Enhedslisten, siger Berit Byg til NORDJYSKE Stiftstidende.

Pres på ledelse

Også regionsrådsmedlem Lene Linnemann har overvejet sin fremtid i SF.

- Det har jeg nu gjort i lang tid, og jeg er nået frem til, at jeg vil kæmpe for de traditionelle SF-holdninger. Hvis nogle vælger at sige farvel, så er jeg bange for, at højrefløjen vil løbe med partiet. Jeg og andre med kritiske holdninger må prøve at lægge pres på landsledelsen, siger Lene Linnemann.
Hun havde også klart foretrukket et forlig med Enhedslisten.
Hendes partifælle i regionsrådet, Mogens Ove Madsen, kalder forliget med Venstre og konservative for perspektivløst.
Læs mere i søndagens udgave af NORDJYSKE Stiftstidende.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.