Videregående uddannelser

Nordjysk skolesucces

Boom af udenlandske studerende på UCN Teknologi og Business

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De fleste udenlandske studerende er vant til, at undervisningen er énvejs kommunikation. Diskussioner og dialog med underviserne er nyt for Anna Volkovica (tv) og Geryana Todorova Todorova.

NORDJYLLAND:Unge fra hele Europa strømmer til de internationale erhvervsuddannelser i Nordjylland. University College Nordjylland (UCN) Teknologi og Business (tidligere Erhvervsakademiet) havde i forvejen gode erfaringer med udenlandske studerende. Men efter sammenlægningen med UCN Teknologi og Business i januar og lanceringen af en international bacheloruddannelserne i henholdsvis bygningskonstruktion og international salg og marketing, er interessen vokset eksplosivt, særligt fra de østeuropæiske lande. - Nu kan de studerende få en skræddersyet bacheloruddannelse, som de kan bygge videre på her, eller i deres hjemlande, siger leder af skolens international kontor, Mette Østergaard Samuelsen. Elev boom I 2004 begyndte 50 udenlandske elever på erhvervsakademiet. Ved studiestart i år kunne UCN Teknologi og Business byde velkommen til 250 nye internationale studerende og et samlet antal udenlandske studerende på 500. Det er den høje danske standard, der trækker. - Danske universiteter er i top 50 på verdensplan. Så da jeg fik muligheden for at vælge mellem Danmark og Letland, tog jeg udfordringen og rejste hertil, siger Anna Volkovica, der er 20 år og har studeret international salg og marketing i Aalborg i et år. Med den høje standard følger også danske undervisningsmetoder og værdier. Geryana Todorova Tordova er fra Bulgarien og læser til bygningskonstruktør på andet år: - I mit hjemland er der meget udenadslære og mange forelæsninger. Her har vi flere praktiske øvelser, og det er meget bedre. Dialog og kommunikation Også omgangsformen har overrasket de udenlandske studerende. - Den største forskel er nok forholdet mellem undervisere og studerende, siger Anna Volkovica. Vi behøver ikke tiltale lærerne ved efternavn og sige hr. og fru. Det er mere uformelt og gør kommunikationen meget lettere. Særligt i de østeuropæiske studerende har svært ved at vænne sig til, at dialog og diskussion er en del af undervisningen. - Vi bruger mange kræfter på at forklare, at det er helt okay at sige sin mening og sætte spørgsmål ved det, underviserne siger. - Det er en positiv værdi i Danmark, at vise hvem man er og hvad man mener, siger Mette Østergaard Samuelsen. De internationale linjer på University College er naturligvis også åben for danske studerende. En af dem er Tine Klit gaard 24 år. Hun læser på en bachelor i international salg og marketing og er bevidst om den sociale forpligtelse, der ligger i at være dansker på en international uddannelse. - Danskere er desværre kendt for ikke at være særligt gæstfri. Det vil jeg gerne lave om på. Jeg vil gerne vise Aalborg frem og alt det, der sker her, siger Tine Klitgaard og fremhæver det fællesskab og den tolerance der opstår, når alle er i et fremmed miljø.