Sport

Nordjysk teenager imponerer igen i NHL

For anden dag i træk leverede Nikolaj Ehlers en fin præstation for Winnipeg Jets i NHL

Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

NEWARK:Ishockeyklubben Winnipeg Jets er kommet glimrende fra start i den nordamerikanske liga NHL. Det er blevet til to flotte sejre på udebane i de to første kampe.

Og den 19-årige dansker Nikolaj Ehlers har haft en stav med i spillet. Natten til lørdag dansk tid lavede Ehlers tilmed en assist i 3-1-sejren ude over New Jersey Devils.

Ehlers stod for afleveringen, der førte til 1-0-målet, som blev sat ind af Mark Scheifele blot et minut inde i anden periode. Dermed er Ehlers noteret for sit første point i NHL.

I løbet af kampen havde Ehlers selv fem afslutninger mod mål i de 14 minutter og 14 sekunder, teenageren fik på isen i Prudential Center i Newark.

Alle mål i kampen blev scoret i anden periode, og kort efter føringsmålet fordoblede Blake Wheeler føringen.

Midtvejs i anden periode fik New Jersey Devils reduceret ved Jiri Tlusty, men Winnipeg Jets-anfører Andrew Ladd øgede til slutresultatet 3-1 få minutter senere.

Winnipeg Jets har indtil videre gjort det bedst af alle hold i NHL efter de første to kampe.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst