Nordjysk togdrift får svær start

33 pct. flere togafgange fra 6. august - men i efteråret må mange tog aflyses på grund af nyt signalsystem.

Søren Wormslev
Arkivfoto: Henrik Bo
Nordjylland 16. juli 2017 07:12

NORDJYLLAND: Søndag 6. august er det gratis at køre i tog i Vendsyssel og det nordligste Himmerland. Og man kan i Hjørring opleve transportminister Ole Birk Olesen (LA) og regionsrådsformand Ulla Astman (S) foretage den officielle indvielse af et enestående projekt, hvor landsdelen efter mange års diskussion og forberedelse overtager ansvaret for og styringen af den regionale togdrift nord for Skørping.

Nordjyske Jernbaner - der i årevis har varetaget togdriften mellem Skagen og Frederikshavn og mellem Hirtshals og Hjørring - får med 13 nyindkøbte tog nu ansvaret for langt mere og kan udvide antallet af afgange med 33 pct. Men starten bliver sværere end forudset, mener trafikforsker, lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet.

Et nyt signalsystem, som Banedanmark skal installere langs skinnerne i det meste af landet, er stærkt forsinket. Det gør for det første, at visionen om direkte tog mellem Skørping og henholdsvis Skagen og Hirtshals kun delvist kan foldes ud fra starten: Der bliver - en del af døgnet - direkte tog på strækningen mellem Skagen og Aalborg, men skal man længere, må man fortsat skifte tog. Samtidig betyder opsætningen af signalsystemet, at den spritnye køreplan allerede i efteråret fraviges, fordi tog må aflyses, mens signalerne installeres og afprøves.

- Omstændighederne har ikke gjort det let at føre en i øvrigt spændende idé ud i livet, og der vil gå længere tid, før man på en fair måde kan evaluere, om det hele virker, som det skal. Det ændrer ikke ved, at der er fornuft i, at man i Nordjylland overtager togdriften, fordi man kan få mere togkørsel for pengene end DSB, der er bundet af mere stive regler, siger Harry Lahrmann.

Burde man have ventet med premieren, til man fuldt og helt kunne gøre dét, man havde stillet i udsigt?

- I så fald havde de bestilte tog måske stået ubrugte i årevis, og det havde i jo nok også sat på forsiden.

Læs mere på NORDJYSKE Plus

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...