Sport

Nordjysk triumf i Japan

Christinna Pedersen hev dagens første medalje hjem. Viktor Axelsen missede turneringssejren

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl. Arkivfoto: Scanpix

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl. Arkivfoto: Scanpix

TOKYO:Den danske mixeddouble Joachim Fischer og aalborgensiske Christinna Pedersen sikrede sig tidligere søndag finalesejren ved badmintonturneringen Japan Open, da de besejrede verdensmestrene Zhao Yunlei og Zhang Nan fra Kina med 17-21, 21-18 og 23-21.

Senere søndag spiller den nordjyske damedouble Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl også finale i turneringen, når de møder det kinesiske par Zhao Yunlei og Zhong Qianxin.

Viktor Axelsen må stadig kigge langt efter en turneringssejr i Super Series.

I finalen ved Japan Open tabte den unge dansker i tre sæt til den kinesiske legende Lin Dan i en mental gyser.

Lin Dan vandt 21-19, 16-21, 21-19 efter et drama i tredje sæt, hvor Axelsen satte en stor føring over styr.

Det var den 21-årige Viktor Axelsens fjerde finale i serien, og Lin Dan fik dermed revanche for nederlaget til Axelsen i Australien tidligere i år.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst