Naturkatastrofer

Nordjysk viden bag cubansk revolution

En grøn energirevolution fejer hen over Cuba med masser af nordjysk viden til at sikre fremdriften.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fi­del Castro be­stil­te syv generatoranlæg hos MAN B&W Die­sel og re­kla­me­rer her for den grøn­ne energirevolution.

Energirevolutionen handler om at forny hele elforsyningen i en bæredygtig retning med små, decentrale kraftværker, vindmøller, biogas og udskiftning af stort set alle energislugende husholdningsapparater og elpærer. Revolutionen blev affødt af en god, gedigen energikrise, som fra starten blev fulgt af Preben Maegaard, forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Thy: - Energikrisen fra 1992 har man stort set overvundet på Cuba. Nu er cubanerne kommet et skridt videre. Energirevolutionen blev lanceret i 2006, og den er i fuld gang lige nu, fortæller han. Efter mørklægningen af Cuba i 1992 måtte landet ændre hele sin energisektor. Her kaldte man på dansk rådgivning fra Preben Maegaard, og tre år efter blev han medlem af konsistorium ved det tekniske universitet i Havana, der allerede i 1994 oprettede verdens første Fakultet for Vedvarende Energi ¿ med Preben Maegaard som fast gæsteprofessor. Universitetet tildelte ham i 2006 en pris for sin rådgivning om decentral el-forsyning, der blandt andet har resulteret i store ordrer fra Cuba til MAN B&W i Frederikshavn og Holeby på Lolland. Det skete, da Cubas Fidel Castro i 2005 egenhændigt bestilte syv komplette generatoranlæg hos MAN B&W Diesel i blandt andet Frederikshavn, og det var en del af en større teknologitransfer fra Nordjylland til Cuba. En ordre til en værdi af 360 millioner kroner. Baggrunden for Castros bestilling var, at Cuba i mange år havde levet med en alt for ustabil og dyr strømforsyning, hvor strømafbrydelser var mere reglen end undtagelsen. Specielt i orkansæsonen. Her kom MAN B&W Diesel i Frederikshavn og Nordjysk Folkecenter for Vedvarende Energi ind i billedet. Via deres viden, ekspertise og knowhow har cubanerne fået øjnene op for den nordjyske kompetence på energiområdet. Og den var der stor brug for på Cuba. - I 1992 var byerne på Cuba praktisk talt bælgmørke, fortæller Preben Maegaard. Forældet materiel Den caribiske ø, der mest er kendt for kommunisme, salsa, rom, cigarer og gamle, amerikanske dollargrin, har et enkelt moderne større kraftværk ¿ af fransk oprindelse. Men hele el-nettet og landets syv andre store kraftværker er forældede og fra en tid, hvor centralisering og ¿jo større jo bedre¿ var idealer. Tilbage i 1963 satte Che Guevara som industriminister sig målet at elektrificere de fattige landdistrikter, så der kom strøm i ¿hvert et hjørne af Cuba¿. Målet blev nået med en elektrificering på 95 procent, og det var meget for et uland. Men bæredygtigt var det ikke. Udviklingen skete i en tid, da der tilflød Cuba mere sovjetisk olie, end øen selv kunne bruge. Der var ingen grund til at spare på hverken strøm eller brændsel. Tørlagt for olie Med Sovjetunionens sammenbrud blev Cuba nærmest tørlagt for olie. Al handel stoppede, og Cuba endte i en dyb økonomisk krise, der langt overstiger den danske oliekrise i 1973. For den menige cubaner betød det ikke bare mørklagte gader og stuer. I det næste årti var der konstante strømafbrydelser. Hvis cubanerne ville have varm mad, måtte de selv opfinde måder at tilberede den på, og handlen med sortbørsolie og hjemmelavede, energislugende kogeapparater eksploderede og gjorde blot energikrisen værre. I dag er der langt mellem strømafbrydelserne på Cuba ¿ i ordets bogstaveligste forstand. Men det har taget en del år at vende udviklingen i retning af en decentral elforsyning, som er mindre sårbar over for de orkaner, der hvert år sætter det nedslidte el-net ud af drift. - Cuba har klaret sig pænt. Fra byernes bælgmørke æra i 1992 udvinder cubanerne i dag selv olie, de har bygget både små og store moderne kraftværker, og de er foran andre latinamerikanske lande med hensyn til vedvarende energiløsninger, siger Preben Maegaard, der senest var inviteret som taler ved en stor vedvarende energikonference på Cuba i maj 2007. Masser af sol og vind På lang sigt ser cubanerne helst, at vindmøller, biogasanlæg og solvarme ¿ gerne dansk alt sammen ¿ får en fremtrædende rolle i energiforsyningen. Cuba mangler hverken sol eller vind, ligesom sukkerproduktionen giver masser af biomasse. Og fremtiden er allerede begyndt. Vindmøller er så småt begyndt at skyde op på øen, og Cuba har i dag verdens mest omfattende program for at måle øens vindressourcer. - Cuba bliver udstillingsvindue for vindenergi, og de latinamerikanske lande spørger allerede Cuba til råds. Hvis Danmark skal være med, så må de to store danske producenter op på tæerne. Når MAN i Frederikshavn kan eksportere kraftværker, hvorfor kan vi så ikke sælge vindmøller, spørger Preben Maegaard. Han og Folkecenteret har også rådgivet Cuba omkring udskiftning af elpærer og husholdningsapparater til mere energivenlige typer. 40.000 unge og Fidel 40.000 unge kickstartede sammen med Fidel Castro sidste år denne del af den cubanske energirevolution hjemme hos cubanerne. Bevæbnet med trappestiger, blå t-shirts og rygsække fyldt med el-sparepærer kom de unge direkte ind i cubanernes hjem, udskiftede millioner af gamle pærer med nye lavenergipærer, og tilbød alle borgere at bytte gamle køleskabe ud med nye foruden riskogere, aircondition-, tv- og alle mulige andre apparater i de private husholdninger. Alt sammen til en billig penge på statslig afdragsordning. Kravet til at få nyt til en favorabel pris og på afdragsordning er, at de gamle apparater fungerer. Revolutionen breder sig Kampagnen har foreløbig (maj 2007) resulteret i udskiftning med 52 millioner lavenergipærer. Desuden er køleskabe, vandpumper og airconditionanlæg udskiftet i stor stil. Ideen har bredt sig til andre steder i Caribien, hvor Cuba med Folkecenteret i Thy som rådgiver er i spidsen for bred anvendelse af lavenergipærer. Venezuela deltager i programmet for bedre energieffektivitet. Her har energibesparelser og udskiftning af 80 millioner glødepærer til lavenergipærer betydet en sparet el-effekt i kraftværkerne på 2700 MW. Bjarne Hansen er dansk rejsemontør for MAN B&W Diesel, og han er i Sancti Spiritus på Cuba, hvor han har været siden april. Han har selv været med til at sætte de decentrale kraftværker op, der er produceret af hans kollegaer i Frederikshavn. Lige nu er hans opgave at lære de cubanske kollegaer at passe maskinerne. Kraftværket i Sancti Spiritus er det største af de syv decentrale kraftværker, MAN leverer til Cuba. Voksende marked Nogle af MANs elværker ligger på øerne ud for Cubas kyst. Enkelte har bare én generator, men det er for eksempel nok til at sikre strømmen på et caribisk turistparadis som Cayo Coco. - Cuba er et voksende marked. Decentrale kraftværker er løsningen i et land, hvor orkaner ellers kan mørklægge hele landet. De har brug for værker, der kan gå i ø-drift, når uheldet er ude, siger MANs danske leder på Cuba, teknisk direktør Peter Segerlund. Indtil videre har den danske og nordjyske ekspertise på Cuba kørt upåklageligt, og cubanerne er ofte i Nordjylland og specielt på Folkecenteret, hvor de får kompetent viden og input om vedvarende energiløsninger, der kommer hele Cuba til gavn i mange år fremover. Et godt argument er, at man i Thy er 100 procent selvforsynende med elektricitet via vindmøller, biogas og decentral kraftvarme. Preben Maegaard og Nordisk Folkecenter er efterspurgt, rejser over den ganske verden, og i januar er han igen inviteret til Cuba, hvor han skal rådgive cubanerne og en venezuelansk delegation om, hvordan de selv kan fremstille udstyr til vedvarende energi, for eksempel vindmøller og solvarme. - Det vil især være til gavn for danske underleverandører af komponenter til vindmøller, pointerer Preben Maegaard.