Sport

Nordjysk VM-guld på hjemmebane

Thyboen Casper Steinfath tog VM-guld i Stand Up Paddle sprint ved Operaen

24-årige Casper Steinfath fejrer sin guldmedalje. Pressefoto: Ben Reed/ISA
24-årige Casper Steinfath fejrer sin guldmedalje. Pressefoto: Ben Reed/ISA

Opdateret kl. 14:16

SURFING: Casper Steinfath leverede varen foran et ellevildt publikum ved Operaen i København, da han søndag ved middagstid blev verdensmester i 200 meter sprint under VM i Stand Up Paddle i København.

Den 24-årige paddlesurfer fra Klitmøller strakte armene mod himlen, og fremviste stolt dannebrog. Han her i tre år drømt om at vinde VM-guld på hjemmebane, og søndag skete det endelig med udsigt til Operaen, Amalienborg, venner og familie.

Det var ellers tæt på at gå galt i det indledende løb. Her fik han en dårlig start og lå længe nummer fire - to pladser fra den forjættede finale. Men til allersidst gravede han dybt i havnen og med fem dybe, powerfulde tag sneg han sig ind på 2. pladsen med bare 10 centimer til nummer tre.

Helt modsat gik det i finalen, hvor han kom perfekt fra start, tog føringen og blev der, indtil han krydsede målstregen.

To timer senere kunne han strække armene mod himlen som afslutning på en fantastisk weekend i København med to danske VM-medaljer.

Det var Kathrine Zinck Leth Espensen, der vandt en bronzemedalje i 20 kilometer Long Distance Race lørdag.

Mandag fortsætter festen i Vorupør i Cold Hawaii.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden