Nordjyske alligatorer krydser Atlanten

Nu er de små kaimaner på vej til et nyt liv i USA

Nu er de små kaimaner på vej til et nyt liv i USA

De sjældne sorte kaimaner, der som de første i verden blev klækket i fangenskab i Aalborg Zoo i 2013, er nu begyndt på næste etape i livet.

Først på ugen blev 10 unge kaimaner forsigtigt indfanget og lagt i specialtilpassede kloakrør og transportkasser for at påbegynde rejsen til Phoenix Herpetological Society i Arizona, og de er nu velankommet til deres nye hjem.

Tidligere har Aalborg Zoo leveret to kaimanunger til en zoo i Fransk Guyana, og nu er resten af kuldet så sendt til et amerikansk undervisnings- og naturbevarelsescenteret for padder og krybdyr.

- Kaimaner er ikke særlig almindelige i fangenskab, og de er meget vanskelige at få til at yngle, så vi er stolte af, at det er lykkedes for os to gange.

- De 10 unger, vi har sendt afsted nu, er otte fra det første kuld fra 2013 og to mindre fra et nyt kuld, der blev klækket i sommeren 2015, siger Rikke Kruse, zoolog i Aalborg Zoo.

I Danmark kan kaimaner kun opleves i Aalborg Zoo og i Krokodille Zoo på Falster.

Kaimanernes sjældne mørke skind er meget eftertragtet og arten er i stærk tilbagegang på grund af indfangning og indskrænkning af deres leveområder.

Den sorte kaiman er en særlig gruppe indenfor alligatorfamilien, der kun lever i Sydamerika.

De voksne dyr er typisk 3-4 meter lange, men gamle hanner, kan blive over 5 meter lange.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste