Nordjyske band dyster på Skråen

AALBORG:Hvem får æren, en check på 10.000 kr. og muligheden for at spille for publikum ved Nibe Festival og Skovrock. Det gør vinderen af Band Battle 2004, og i aften byder Skråen på den første semifinale i konkurrencen om, hvem der er landsdelens førende band lige nu. I aften står Noise in boxes, Primateplanet , Ford T, Renhite og Fools Paradise på scenen. Hver band får 15 minutters spilletid til at overbevise publikum og dommerne, der efter at alle bands har været på scenen, stemmer om, hvem der skal gå videre til finalen. Publikum og dommere sender hver et band videre til finalen. udover de fem bands byder band battle også på en koncert med CU, der vandt bandt battle 2002. Sidste år blev band Battle en publikumsmæssig succes med 1000 betalende gæster. Der spilles semifinaler igen 18. marts og 22. april, og 6. maj afvikles finalen.