NORDJYSKE Bussen er parkeret i Vester Hornum - kig forbi

Mød den rullende redaktionen ved byens købmand fra klokken 12-17

Rasmus Skovbo
NORDJYSKE Bussen er ankommet til Vester Hornum. Foto: Nicolas Cho Meier
11. oktober 2018 11:57

VESTER HORNUM: I dag er NORDJYSKE Bussen kørt til Vester Hornum, som nærmest ligger lige midt i Vesthimmerland Kommune.

Vi holder ved byens købmand fra klokken 12-17. Placeringen er nøje valgt, da byens nye købmand i dag åbner butikken.

Købmandsbutikken har været i fare for at lukke, men byens borgere har bakket op om, at det ikke skulle ske, blandt andet ved at købe anparter i butikken.

Vi tager en snak med den nye købmand, kunder og ikke mindst de lokale ildsjæle, som kan kæmper for butikkens fremtid.

Og vanen tro er vi også klar til at tage en snak om livet i lokalområdet i Vester Hornum og omegn, modtage gode tip og få "vendt avisen" over en kop kaffe og en bid kage.

Reportere fra radio, avis og digitale medier hos NORDJYSKE står til klar til at tage imod og få en god dialog med gæsterne.

Vi glæder os til at se jer!

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...