Nordjyske erhvervsskoler skal inspirere

Elevers chance for at komme i praktik varierer stærkt fra skole til skole

På Nordjyllands Landbrugsskole i Lundbæk får ni ud af 10 elever en praktikplads. Sådan er det langt fra på alle landets erhvervsskoler, så nu skal de succesfulde skolers metoder bruges som inspiration. Arkivfoto: Michael Bygballe

På Nordjyllands Landbrugsskole i Lundbæk får ni ud af 10 elever en praktikplads. Sådan er det langt fra på alle landets erhvervsskoler, så nu skal de succesfulde skolers metoder bruges som inspiration. Arkivfoto: Michael Bygballe

NORDJYLLAND:Sig mig hvilken erhvervsskole du går på, og jeg skal sige dig, hvor store dine chancer for en praktikplads er.

Sådan omtrent kan man omformulere resultatet af en analyse fra Undervisningsministeriet af de elever, der kom i praktik i perioden 2011-2013.

Af analysen fremgår, at AMU Nordjylland, Nordjyllands Landbrugsskole, Food College Aalborg og Aalborg Handelsskole hører til i den bedste fjerdedel.

Store forskelle på skolerne

Fra denne gruppe af skoler kommer i gennemsnit to ud af tre elever i praktik, hvor det på halvdelen af landets erhvervsskoler kun gælder hver anden.

Ja i den dårligste fjerdedel er det kun hver fjerde elev, der får en praktikplads.

Også i denne gruppe findes nordjyske repræsentanter: Auto College Aalborg, Dental College Aalborg, EUC Nord i Hjørring, Metal College Aalborg, EUC nordvest i Thisted, EUC Nordvest Nykøbing Mors, Tech College Mariagerfjord og Tech College Aalborg (som hovedskole).

Gode råd til andre skoler

På baggrund af analysen og en række workshops med de mest succesfulde erhvervsskoler offentliggør Undervisningsministeriet nu et katalog med en række råd til det gode praktikpladsopsøgende arbejde.

Det kan skabe endnu flere praktikpladser, vurderer undervisningsminister Christine Antorini (S).

- Med analysen samler vi erfaringerne med, hvilke praktikpladsindsatser der virker bedst, så skolerne kan målrette deres praktikpladsopsøgende arbejde. Vi ved, at der er potentiale for at finde mere end 33.000 ekstra pladser i de danske virksomheder, siger ministeren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk