Nordjyske fodboldfolk på studieturtil Holland

Fodbold 19. september 2003 06:00
AALBORG: I dagene 20.-23. november arrangerer Jydsk Boldspil-Unions nordjyske region 1 og region 3 i samarbejde med Sport Concept en international studietur til Holland. Turen er forbeholdt medlemsklubbernes seniortrænere, junior- og ynglingetrænere, ungdomskonsulenter og fodboldudvalgsmedlemmer. Studieturen tager udgangspunkt i Ajax Amsterdam fra Æresdivisionen. Deltagerne skal se ungdoms- og seniorkampe i Amsterdam og opland. Der bliver også lejlighed til at besigtige ungdoms- og seniortræningen i Ajax, ligesom nordjyderne får adgang til et opgør i Æresdivisionen. Indlagt er også et møde med Ajax's ledere og trænere, hvor der skal udveksles erfaringer og synspunkter om ungdoms- og seniorfodbold, talentudviklingen i Ajax samt den hollandske fodboldfilosofi. Hvordan og hvorfor? Folkene på region 3's kontor i Horsens oplyser, at det maksimale deltagerantal er sat til 40. Hvis deltagerantallet ikke overstiger 30, vil studieturen højst sandsynlig blive aflyst. Interesserede skal tilmelde sig senest 10. oktober. brula
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...