EMNER

Nordjyske havenisser frem i lyset

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nissemor nyder det udendørs liv i Tårs. Foto: Aase Christensen

- Nissen flytter med. Det ved alle, og det gælder også mine nisser, fortæller Aase Christensen. Efter et liv på landet indelukket i en stue, kun med udsigt til sol og sommer, er hendes nisser nu endelig sluppet fri til et liv udendørs i Tårs. - Nisserne sidder nu og byder alle vore gæster velkommen - både sommer og vinter. - Hej, Jeg hedder Nisse, lyder det i en mail fra engelske Nisse i Skagen. - Jeg har boet hos Ulla og Poul Gjelstrup i Skagen i 12 år nu. Det var deres barnebarn, Christine på tre år, der boede i England dengang, der valgte mig og sendte mig til Danmark som julegave, skriver Nisse. Han havde også en bror. - I begyndelsen stod vi på trappen og bød velkommen, og en dag var der en kat, der skubbede ham ned, så han gik i stykker. Nu står jeg hele året rundt ved foden af det store birketræ og snakker med alle de fugle, der kommer for at spise havregryn blødt op i rapsolie. - Min havenisse var tænkt som en brændeknude, men ved nærmere eftersyn, var det jo en nisse, fortæller Lisbeth Bastholm i Tornby. - Den blev forsynet med arme, hue og en sæk. Plus lidt maling. Hvert år, sidst i november, begynder han ifølge sin ejer at banke på, for at komme ned fra loftet. - Hele december står han så der, med sin lampe, og smiler. Konkurrencen om at finde den sødeste havenisse er forbi. Vi takker for de mange bidrag. Mange var med i opløbet om at vinde havenissen fra Butik Triane i Biersted. Det var i virkeligheden ikke så svært, for skåret helt ind til nissehuen fik vi mange søde og sjove billeder af nisser, der kun ser dagens lys i december. Det er naturligvis bedre end ingenting. Men vi vil altså gerne slå til lyd for, at havenisser nu engang har det bedst, når de befinder sig ude hele året. Hvordan kan de ellers hjælpe til i haven ved nattetide? Vi valgte vinderen, N. Christensen i Sulbæk ved Frederikshavn, ud fra følgende kriterier: En ægte havenisse er ikke en kopi af julemanden. En ægte havenisse står ude hele året. Meningen med konkurrencen var jo netop at slå et slag for helårsnisserne - nordjyske havenisser frem i lyset :-)