Nordjyske ingeniører holder jobfest

Ledigheden er styrtdykket - især takket være energi-virksomheder

Aalborg Engineering

Aalborg Engineering

Hvis du vil være sikker på at få job, så er det en god idé at uddanne sig til ingeniør, helst med spceiale inden for energi.
De seneste to år er ledigheden blandt nordjyske ingeniører nemlig styrtdykket. For to år siden havde Nordjylland en ledighed på 5,8 procent, landets højeste. I dag er ledigheden under 3 procent - og det endda selv om der i mellemtiden er blevet 20 procent flere ingeniører i Nordjylland.
Det skriver ing.dk på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.
Det er især energibranchen, der hyrer ingeniører. Offshore-industri, både i Danmark og Norge, vindmøller og softwareudvikling er tre af de områder, hvor rigtig mange nordjyske ingeniører har fået job de senere år.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.