Nordjyske Jan Ø. tabte til sin onde ånd

Nederlag nummer 15 i træk i en ellers flot finale

Jan Ø. Jørgensen viste spil i verdensklasse men blev atter slået. Arkivfoto: Henrik Bo

Jan Ø. Jørgensen viste spil i verdensklasse men blev atter slået. Arkivfoto: Henrik Bo

TOKYO:Jan Ø. Jørgensen viste badmintonspil i verdensklasse, men det var endnu en gang ikke nok til sejr mod verdensetteren Lee Chong Wei.

Danskeren tabte finalen i Superseries-turneringen i Japan med 18-21, 21-15, 16-21 efter en underholdende og medrivende kamp.

Dermed vandt Lee Chong Wei for 15. gang i træk en indbyrdes kamp mod Jan Ø. Jørgensen, som samlet er bagud med 1-17 i den statistik.

Det var dog tæt på, at Jan Ø. Jørgensen hentede en sjælden sejr over malaysieren, der kun har tabt til danskeren i en kamp tilbage i 2009.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.