Nordjyske kommuner må op i fart

Danmark har et teknologisk forspring på miljøområdet, og vi har et erhvervsliv, der hungrer efter at udnytte nye teknologiske landvindinger

MILJØGODKENDELSER:Danmark har et teknologisk forspring på miljøområdet, og vi har et erhvervsliv, der hungrer efter at udnytte nye teknologiske landvindinger til gavn for miljøet, når man investerer og udvikler sig. Derfor er det er glimrende, at miljøminister Troels Lund Poulsen (V) nu har sikret sig, at kommunerne straks indleder en offensiv for at sikre en hurtig og effektiv behandling af miljøgodkendelser. Det er helt utilfredsstillende, at dansk erhvervsliv mange steder i landet har måttet vente mange måneder og hele år på godkendelser af nye og mere miljø-rene produktionsanlæg. Det er især landbruget, som er en helt afgørende partner i forhold til at beskytte natur og miljø, der har været hårdt ramt af den langsomme sagsbehandling i kommunerne. Der er nordjyske kommuner, der ligger blandt dem, der har flest uafsluttede miljøgodkendelser. Det kan ingen være tilfredse med. Særligt i Nordjylland bør være blandt de hurtigste til at sikre, at ny miljø-ren teknologi udnyttes i dansk erhvervsliv.