Nordjyske kyllingeproducenter har det hårdt

Kyllingeproducenter har brændt sig på langtidskontrakter på foder, og hver sjette avler har indtillet produktionen, skriver P4 Nordjylland.

De nordjyske kyllingeproducenter har det svært. Arkivfoto: Michael Koch

De nordjyske kyllingeproducenter har det svært. Arkivfoto: Michael Koch

Siden 2006 er der blevet 43 færre kyllingeproducenter i Danmark. Det skyldes ifølge formand for Erhvervsfjerkræ-sektionen i Dansk Landbrug, Martin Merrild, at mange avlere har indgået langtidskontrakter på foder, mens det toppede i pris. Avlerne troede fejlagtigt, at prisen på foder ville stige endnu mere, men i stedet er det blevet billigere. Og nu presses producenterne af forretninger og forbrugere, der vil have prisen på kyllinger sat ned. - Vi, der indgik langtidskontrakter på foder, må nu erkende, at det var en dårlig idé. Dagsprisen er faldet 20-30 procent. Det gør, at indtjeningen kommer under pres nu, siger kyllingeproducent i Nordjylland, Per Andersen til P4 Nordjylland.