NORDJYSKE Medier køber Bazoom
Danmarks største digitale interessefællesskab ser nye udviklingsmuligheder i mediekoncernens eje
Opdateret kl. 18:19
NORDJYLLAND: NORDJYSKE Medier har købt Danmarks største digitale interessefælleskab Bazoom ApS, Aarhus.
Selskabets hjemmesider og communities med bl.a. bilgalleri.dk, hestegalleri.dk, scootergalleri.dk, RCgalleri.dk, traktorgalleri.dk og hundegalleri.dk er i dag markedsledende indenfor deres interesseområder, og samlet er Bazoom blandt de ti største i Danmark målt på sidevisninger.
Bazoom opererer også i udlandet med f.eks. bazoom.com, pferde.bazoom.com og chevaux.bazoom.com, også dér med en meget stor dedikeret brugerskare, der tilgår Bazoom via web, mobil og app.
Kenneth Andersen har hidtil været medejer og direktør. Han fortsætter som direktør for selskabet og siger om ejerskiftet:
- Bazoom har i de seneste år gennemgået en markant udvikling, og NORDJYSKE Medier-koncernen er det perfekte match for os. Den tilfører os bl.a. den kommercielle styrke, der skal til for at nå vores næste mål.
NORDJYSKE Mediers administrerende direktør, Per Lyngby, er tilfreds med købet:
- Vi arbejder målrettet på at styrke vores mediekoncern, dels ved egen kraft, dels ved akkvisitioner, og Bazoom passer godt ind i vores digitale mediestrategi. Vi forventer, at virksomheden vil udvikle sig positivt i de kommende år – også i et stærkt samspil med Jubii og JSL Media.
Bazoom blev etableret i 2002 af Amir Karampour og videreudviklet af hans bror, Ramin Karampour, fra 2005, indtil 75 procent af selskabet i 2011 blev købt af personerne, som tidligere har stået bag bl.a. Bilbasen og Benjamin Media: Johnny Laursen, Jan Lehrmann og Kenneth Andersen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.