EMNER

NORDJYSKE Medier ønsker alle en glædelig jul

Vrå Kir­ke teg­net af Poul An­der­sen.

Vrå Kir­ke teg­net af Poul An­der­sen.

HJØRRING:Tegner Poul Andersen fra Hjørring bevægede sig en kold dag for snart 12 måneder siden en tur til Vrå. Med sig havde han blok og pen sådan, at han kunne lave skitsen til dette julebillede fra Vrå Kirke. Kirken er opført midt i 1100-tallet på en bar mark mellem landsbyerne Sønder Vraa, Gadehusene, Nørre Vraa og Borup. Kirken blev opført i granitkvadre og bestod af skib og kor. Senere - i den gotiske periode - blev der tilføjet våbenhus og tårn dels i munkesten og dels i granitkvadere og med granitsokkel. Sognekirke I de første mange århundreder tjente kirken som sognekirke for de små landsbysamfund, men i 1871 kom jernbanen mellem Nørresundby og Frederikshavn, og dermed opstod stationsbyen Vrå, og den gamle kirke kom til at ligge i den nye bebyggelse. Vrå Kirke er udstyret med en række kalkmalerier, der igennem de senere år er blevet restaureret - og det mest kendte af dem er nok det, der forestiller en gris, der spiller på lut. Med dette kirkelige kig ønsker NORDJYSKE Mediers Hjørring-redaktion alle en glædelig jul og på gensyn i spalterne onsdag 27. december.