EMNER

Nordjyske MF'ere smugstarter

I Nordjylland begynder det ny folketingsår allerede i morgen. Det er efterhånden blevet en tradition, at landsdelens folk på tinge sætter hinanden stævne hos NORDJYSKE Medier dagen før Folketingets åbning for at diskutere det ny folketingsår, set gennem nordjyske briller. Ifebruar valgte nordjyderne 18 folketingsmedlemmer til at repræsentere os på Christiansborg. 17 af dem har sagt ja til at deltage - kun Frank Jensen (S)har meldt afbud. I kuppelsalen hos NORDJYSKE Medier mødes derfor i morgen eftermiddag Bjarne Laustsen, Arne Toft, Ole Stavad, Lene Hansen og Rasmus Prehn, alle (S), Marianne Jelved (R), Jakob Axel Nielsen og Lene Espersen, begge (K), Pernille Vigsø Bagge (SF), Bent Bøgsted og Anita Knakkergaard, begge (DF), Per Clausen (EL)samt Venstre-repræsentanterne Christian Mejdahl, Inge-Lene Ebdrup, Birgitte Josefsen, Helge Sander og Tina Nedergaard. Over 100 andre nordjyder har tilmeldt sig arrangementet. Den nordjyske åbningsdebat er arrangeret af NORDJYSKE Medier og Aalborg Industri- &Handelskammer i samarbejde med HTS, Nordjyllands Amt, LO, Kommuneforeningen i Nordjyllands Amt, Aalborg Universitet, Vendsyssel Udviklingsråd samt Nordjyllands Amt. Du kan se mere om arrangementet i morgen på 24NORDJYSKE og i NORDJYSKE Stiftstidendes tirsdagsudgave.