Sport

Nordjyske nederlag på isen

Både White Hawks og Aalborg Pirates tabte på udebane

Aalborg Pirates kom aldrig rigtig ud af boksen i Odense. Arkivfoto

Aalborg Pirates kom aldrig rigtig ud af boksen i Odense. Arkivfoto

ESBJERG/ODENSE:Fredag var en skidt dag for nordjysk ishockey. Både Frederikshavn White Hawks og Aalborg Pirates tabte således på fremmed is.

Høgene var ellers på sejrskurs i Esbjerg på en scoring af Steffen Klarskov Nielsen i anden periode, men fem minutter før tid fik hjemmeholdet udlignet.

Der blev ikke scoret i forlængelsen, og kampen måtte derfor afgøres på straffeslag.

Her var hjemmeholdet stærkest.

Frederikshavn White Hawks tabte altså 1-2 og måtte nøjes med et enkelt point.

Det var holdets første pointtab i denne sæson.

Fjerde nederlag på stribe

Aalborg Pirates har stadig sæsonens første point til gode.

Fredag tabte man således klart med 2-5 i Odense.

Holdet var ellers ganske godt med i kampens indledning, og der var udsigt til point, da Robin Karlsson midtvejs i anden periode scorede til 1-1.

Aalborgenserne kunne dog ikke holde fast og indkasserede tre mål, inden Lars Lundin reducerede.

Esbjerg scorede til slutresultatet i kort før tid.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst