Nordjyske patienter tilfredse med nye krav

De nye krav til praktiserende læger vækker glæde

Arkivfoto.

Arkivfoto.

NORDJYLLAND:Der skal være kortere afstand til lægen, mere fleksible åbningstider og en bedre sammenhæng mellem lægen og sygehuset. Og det er godt, lyder det fra nordjyske patienter. Det fortæller DR Nordjylland.

Dermed støtter patienterne det lovforslag, som folketinget skal stemme om - og som er et resultat af, at regioner og de praktiserende lægers organisation ikke kunne blive enige om en aftale.

Formanden for Sundhedsbrugerrådet i Nordjylland, Henning Olsen glæder sig over indholdet af regeringsindgrebet.

- Langt hen ad vejen tager det jo hensyn til nogle patientsynspunkter og problemer, som man jo løser med de retningslinjer man har stukket ud og som jo så skal implementeres i praksis. Det er positivt, siger han.

Også hos foreningen Danske Patienter, som er paraplyorganisation for 22 patientforeninger, er der også tilfredshed med indholdet af lovforslaget, som især vil komme blandt andet nordjyderne til gode. Netop fordi mange læger står overfor at gå på pension uden at nye kommer til, siger formanden for Danske Patienter, Lars Engberg.

- Og det betyder jo så, at den enkelte borger i Nordjylland jo vil få meget langt til den nærmeste praksis, hvis man overhovedet kan blive optaget som patient der. Det regeringen gør med indgrebet nu er, at sandsynliggøre at den udvikling ikke vil ske, men at der faktisk bliver mulighed for at ledige praksis også bliver besat med læger, siger han til DR Nordjylland.

Folketinget skal stemme om lovforslaget d. 28. maj.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.