Nordjyske projekter hædret med telepris

Ingeniører belønner fjern-medicinering og identificering af malware

Teleprisen 2015 gik til TeleCare Nord, som ved prisoverrækkelsen var repræsenteret af projektchef Tina Heide (i midten), Dorte Stigaard (th.) og Bente Graversen (tv.) som er henholdsvis formand og næstformand for styregruppen bag TeleCare Nord projektet. Prismodtagerne flankeres af Ingeniørforeningens formand Frida Frost (yderst tv.) og formanden for IDA Tele, Jan Bøgh. Foto: Henrik Frydkjær.

NORDJYLLAND:To nordjyske projekter blev hædret med Den Danske Telepris, som tirsdag blev uddelt af Ingeniørforeningens teknologiske netværk, IDA Tele.

Det ene projekt er TeleCare Nord, som hjælper patienter med lungesygdommen KOL. Patienterne kan i eget hjem måle blodtryk, iltmætning og andre data og via en tablet-pc indsende målingerne, så læger kan vurdere dem.

TeleCare Nord er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland, alment praktiserende læger i Nordjylland samt Aalborg Universitet.

Det andet projekt, der fik del i Teleprisen, er skabt af fire ingeniørstuderende ved Aalborg Universitet: Radu S. Pirscoveanu, Steven S. Hansen, Thor M. T. Larsen og Alexandre Czech.

Projektet handler om klassificering af malware - programmer, der gør skadelige eller uønskede ting på computere - ved hjælp af såkaldt machine learning. Projektet er gennemført som et 9. semesterprojekt.

Teleprisen gives til præstationer, som har særlig betydning for udvikling og anvendelse af telekommunikation.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.