Nordjyske råd til Afrika

Rådgiverfirmaet NTU skal udvikle luftfarten i Zambia og vejsektoren i Malawi

Egon Kjøller
Det nordjyske rådgiverfirma NTU bygger sine nye rådgiverkontrakter på solid Afrika-erfaring. Her inspicerer medarbejdere fra firmaet byggematerialer, arbejdsgange, sikkerhed og arbejdsforhold hos stilladsarbejdere, som er i færd med at bygge en vejbr
EMNER 14. december 2011 09:10

Rådgiverfirmaet NTU International, Aalborg, har fået to markante opgaver med udvikling af transportsektoren i det sydlige Afrika. Gennem et tre-årigt forløb skal virksomheden sikre, at det østafrikanske land Zambias flyselskaber opnår en standard, så de igen må flyve til Europa. Samtidig skal NTU forestå et fire-årigt vejudviklingsprojekt i Malawi. Begge de to EU-finansierede opgaver er vundet i licitationer mod langt større konkurrenter i EU. Kontrakterne har et samlet rådgviningsbudget på henholdsvis 13 og 25 millioner kroner. Arbejdet vil i følge NTU få banebrydende betydning for udviklingen af de to landes transportsektorer og muligheden for bæredygtig vækst i et område med mange svære problemer. Usikre flyselskaber I juli 2009 indførte EU flyveforbud for alle zambisk registrerede flyselskaber mod at flyve til Europa med henvisning til sikkerhedshensyn og har rådgivet europæiske statsborgere i Zambia til ikke at bruge de pågældende flyselskaber. EU har også konstateret sikkerheds- og lovgivningsmæssige mangler ved den civile luftfartsmyndighed, Zambia Civil Aviation Authority (svarende til Statens Luftfartsvæsen i Danmark). Projektet indebærer træning af luftfartsmyndighedernes personale, opdatering af lovgivningsmæssige systemer samt teknisk støtte til anskaffelse af nødvendig sikkerheds- og kommunikationsudstyr. - Vi skal opruste luftfartsmyndigheden til internationalt niveau, fortæller seniorpartner i NTU, Lars Bentzen, der er meget stolt af de to kontrakter. Udvælgelsesprocessen i forbindelse med licitationen har vist, at et lille nordjysk firma kan matche branchens tungeste. Blandt 35 firmaer, der søgte præ-kvalifikation, blev otte godkendt. Og i slutforløbet fik NTU så meget bedre bedømmelse end nummer to, at virksomheden vandt opgaven, selvom prisen på ingen måde var den laveste. NTUs seniorprojektleder, Emina Kapetanovic, forklarer at firmaet i de sidste 10 år har arbejdet hårdt på at erhverve de nødvendige kompetencer for at udvikle og styrke luftfartsmyndigheder i udviklings- samt EU-ansøgerlande. NTU har lignende erfaringer fra Montenegro, Tyrkiet, Indonesien, Jordan og Togo. Han er netop kommet hjem fra Montenegro, hvor NTU har sluttet et toårigt EU-projekt for den montenegrinske regering. Reform af Malawis vejsektor I Malawi skal NTU fra 2012 til 2016 med landets vejdirektorat, Malawi Road Traffic Authority, som opdraggiver stå for gennemførelsen en gennemgribende reform af landets vejsektor, modernisere vejdirektorat og højne trafiksikkerheden. Som del af projektet skal der gennemføres en stor kampagne for bedre trafiksikkerhed samt skabes af bedre forhold for private entreprenører og leverandører af byggematerialer til vejsektoren. - Vi har et rigtig fint samarbejde med EU i Malawi på andre projekter og kender allerede en del til landets problemer, fortæller seniorprojektleder Morten Møller. Vejnettet er utidssvarende og meget overbelastet bl.a. gennem skovrydning, der får vejene til at skylle væk i regntiden. Lars Bentzen tilskriver NTUs mulighed for at vinde sådanne kontrakter, at firmaet har været til stede Afrika syd for Sahara med en lang række vellykkede projekter gennem en årrække, og de seneste år har været lokalt til stede i både Zambia og Malawi. - Det handler om at forstå komplekse tekniske forhold, men også om at forstå og gebærde sig i kulturen, siger han. Vi lægger stor vægt på ikke bare at levere endnu nogle rapporter, men sikre os, at modtagerne faktisk forstår og anvender vores rådgivning, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...