Aalborg

Nordjyske sejre

Håndbold, 2. division, kvinder Aalborg KFUM - Viby 31-26 (11-12) Aalborg KFUM: Anne Thorsen 6, Kristina Haugaard 6, Susanne Nejskov 6, Anne Korbo 5, Anita Haaland 3, Kristina Hansen 3, Mia Engstrøm 2. AALBORG: Aalborg KFUM forsvarede førstepladsen efter en flot anden halvleg, hvor man spillede op til det spil, der gennem sæsonen har gjort KFUM til suverænt tophold. - Vi spillede ikke godt i første halvleg, hvor vi kun scorede 11 mål. I pausen fik vi snakket om tingene, og vores kontraløb kom til at fungere, så vi scorede 20 mål, der er vores niveau, sagde træner Allan Heine Pedersen Han roste Susanne Nejskov for en flot indsats. Aalborg KFUM kom foran 6-2. Gæsterne udlignede til 6-6, inden Aalborg KFUM kom foran 11-7, men Viby svarede igen og førte 12-11 ved pausen. I anden halvleg fik Aalborg KFUM tempoet i vejret holdet førte efter 10 minutter med 18-15 og 30-23, inden sejren kom i hus med 31-26. Taars - Silkeborg Vroel KFUM 27-15 (12-6) Taars: Signe Nørgaard Haagensen 9, Louise Jensen 4, Susanne Kjelstrup 4, Line Rasmussen 3, Pernille Haugaard 3, Kristine Kieb 3, Helle Carlsen 1. TAARS: - Vores bedste kamp i år. Vi spillede fremragende, og med Hornes nederlag til Hornbæk fik vi luft ned til nummer seks, som vi nu er tre point foran, siger Taarstræner Morten Holmen. - Da vi spillede i Silkeborg, fik vi en ordentligt øretæve, så det passer mig fint, at vi fik denne flotte revanche, samtidig med at vi spillede rigtig godt. Taars førte efter 16 minutter med 8-3 og 12-6 ved pausen. I anden halvleg gik gæsterne totalt i opløsning. Taars gik fra 14-9 til 23-9 midt i halvlegen inden for ni minutter og vandt 23-9. - niss.