Nordjyske sejre

Kvalifikationsrækken, fodbold Aalborg Chang - Viby 3-2 (0-1) AALBORG: Det blev til en fortjent sejr til hjemmeholdet, der trods modgang havde holdet, der formåede at spille sig ud af problemerne. I en ellers lige første halvleg, hvor Changs bedste forsøg var et skud på stolpen, kom Viby foran efter godt et kvarters spil. På trods heraf fortsatte hjemmeholdet de gode takter men det lykkedes ikke t få scoret før pausen. +Fra starten af anden halvleg lagde Chang et godt pres på Viby men gæsterne kom alligevel foran 2-0. Derefter foretog træner Henrik Fischer den første udskiftning og efter få minutter på banen reducerede Mark Pedersen til 1-2 i det 65. minut. En ny udskiftning kort efter satte for alvor gang i hjemmeholdet og det blev til to hurtige mål efter hinanden. Først udlignede Mick Andersen til 2-2 og kort efter blev samme spiller en populær matchvinder ved at gøre det til 3-2. Efter opgøret havde Chang-træneren naturligvis ros tilholdet i almindelighed og til midterforsvaren Jan Hansen i særdeleshed, da han leverede en indsats langt udover et sædvanlige. Kampfakta: Mål for Chang: 1-2 Mark Pedersen, 2-2 og 3-2 Mick Andersen Lindholm - Vejen2-0 (1-0) LINDHOLM: Det blev til den anden sejr på stribe til Lindholm, der fuldt fortjent vandt over Vejen. Gæsterne havde således ikke meget at byde på, og det eneste farlige forsøg i det 54. minut tog den tilbagevendte Thomas Thomsen sig sikkert af i hjemmeholdets mål. Med en god fight og en koncentreret indsats satte hjemmeholdet sig tungt på kampen fra første fløjt og allerede i det andet minut burde Jan Toftdahl have bragt sit hold foran. Også Thomas Pedersen og Martin Østerbæk havde pæne chancer men det blev alligevel Jan Toftdahl, der kom på scoringstavlen i første halvleg. De gode takter fortsatte efter pausen og Jan Toftdahl gjorde det også til 2-0 mens Thomas Pilgaard helt fri midt for mål burde have gjort det til 3-0 kort før dommerens sidste fløjt. Kampfakta: Mål: 1-0 og 2-0 Jan Toftdahl Sædding/Guldager - Frederikshavn1-2 (0-0) SÆDDING: Med en flot indsats af hele holdet, godt anført af meget stærk debuterende Anders Pedersen i midterforsvaret og en velspillende Kim Jensen, blev det til en fortjent sejr ude over topholdet. Efter nederlag i de to seneste kampe koncentrerede gæsterne sig om at stå rigtigt i de bagerste rækker, og det lykkedes til fulde med den tredje sejr på stribe på udebane. Frederikshavn havde tre pæne chancer før pausen, men den første scoring kom kun to minutter inde i anden halvleg, da Kim Jensen tæmmede et flot indlæg fra Jan Højen med brystet for i samme bevægelse at helflugte bolden i mål. Et kvarter senere fik hjemmeholdet udlignet, da et frispark næsten fra sidelinjen fik lov til uhindret at passere både venner og fjender på vej mod fjerneste stolpe. Minuttet efter blev Peter Brejnhøj imidlertid matchvinder med en scoring fra en spids vinkel, men inden gæsterne kunne glæde sig over sejren, måtte der en sjælden set hård fight til for at holde Sædding/Guldager fra fadet. mølbæk Kampfakta: Mål for Frederikshavn: 47. minut 0-1 Kim Jensen, 62. minut 1-1, 63. minut 1-2 Peter Brejnhøj