Nordjyske selskaber truet af konkurs

Tre selskaber med base i Nordjylland er på kedelig liste over børsnoterede selskaber, der er i direkte fare for at gå konkurs eller er tæt på farezonen for konkurs.

Virksomhedsøkonomi 14. september 2009 15:14

Det er Økonomisk Ugebrev, der netop har offentliggjort sin nye Finansielle Rating, som er et udtryk for selskabernes styrke. Ratingen er baseret på en anerkendt international opgørelsesmetode for såkaldte konkurssandsynligheder, skriver epn.dk. Ingen umiddelbar fare Ingen af de nordjyske virksomheder er ifølge Økonomisk Ugebrev i umiddelbar fare for at gå konkurs. Men de er i nærheden af risikozonen, og hvis selskaberne ikke får rettet skuden op, kan det komme til at se særdeles vanskeligt ud for selskaberne. AaB er på listen De nordjyske virksomheder på listen er AaB, Sanistål og RTX Telecom. De er i samme kategori som selskaber som Sporten Park & Entertainment, Maconomy og Danionics, oplyser Økonomisk Ugebrev. Ikke meget spillerum - Det er dog alt for tidligt at dømme disse selskaber ude. Men det er til gengæld også selskaber, som ikke har overdrevet meget spillerum, hvis den negative udvikling fortsætter i flere år, skriver Ugebrevet. Med på listen er i øvrigt også GPV Industri, der har en afdeling i Aars. Selskabet gik konkurs, efter at listen blev udarbejdet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...