EMNER

Nordjyske skåle til Folketinget

VENNEBJERG:Joest Andersen og Adam Owen fra Vennebjerg Glaspusteri er meget stolte af en stor opgave, de netop har løst. De har lavet 40 såkaldte konfettiskåle, som nu er sendt til Folketingets Protokol. Skålene vil i den kommende tid blive givet til udenlandske gæster og medbragt som gaver, når præsidiets medlemmer rejser ud i verden. Anna Joest Andersen er glad for, at det kan lade sig gøre, at man får øje på Vennebjerg helt ovre i Folketinget.