Nordjyske sommerhuse stiger

Stik modsat tendensen bliver de nordjyske sommerhuse mere værd.

Arkivfoto

Arkivfoto

Samlet set faldt priserne på danske sommerhuse med næsten fem procent fra tredje til fjerde kvartal i 2011. Det viser nye tal, som Danmarks Statistik har offentliggjort onsdag. Men de nordjyske sommerhuse var mønsterbrydere. De steg nemlig med halvanden procent. Det var hele seks procentpoint bedre end nummer to på listen - Region Hovedstaden, hvor sommerhusene faldt med 4,4 procent. Stadig et skidt år Den lille stigning kan dog ikke afhjælpe, at 2011 var et skidt år for nordjyske sommerhusejere. I alt faldt sommerhusene nemlig med omkring fire procent i forhold til slutningen af 2010. Men de nye tal antyder altså, at kurven er på vej i den anden retning. I den tunge ende I absolutte tal betyder stigningen, at et nordjysk sommerhus i gennemsnit blev handlet til 1.055.000. Det er stadig i den tunge ende på landsplan. Kun sommerhusene i Region Sjælland er billigere. Også inden for ejerlejligheder var Region Nordjylland den eneste med prisstigninger - også på halvanden procent.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.