Nordjyskes Carl Barks

Lars Borberg, journalist, Mølstubvej 20, Gjøl, fylder søndag 65 år, og er dermed parat til at skridte direkte ned i banken på mandag for at hæve pensionsopsparingen.

Men hvis de står nede i banken og venter på ham mandag formiddag, så kommer de til at vente forgæves. For trods de 65 år går Lars Borberg ingenlunde på pension. Men han er klar over, at den venter på ham, og den formelle dato for hans fratræden fra denne avis er også planlagt: 1. maj 2012 er valgt som sidste arbejdsdag. Den dag har han 40 års jubilæum på NORDJYSKE Stiftstidende, og når festlighederne i den anledning er overstået, tager han hun på sit otium. Lars Borberg er på mange måder en ener i dansk journalistik. Han er i særklasse den mest kendte journalist på NORDJYSKE. Og det er der især én vigtig grund til: Han kan noget med sproget, som ingen andre kan, og som alle burde misunde ham. Han er ualmindelig ferm til at sætte store og små bogstaver sammen, så det kommer til at se fantastisk ud. Inden for Anders And taler man om Den gode Tegner, Carl Barks, som har tegnet alle de gode historier. På NORDJYSKE kan man tale om Den goder Skriver. Ham der laver alle de bedste historier. Og det er Lars Borberg. Som inkarneret Donaldist - Anders And-elsker - bliver han glad for denne sammenligning. Så kære Lars: Dette er redaktionens fødselsdagsgave til dig. Den status som Den gode Skriver grundlage han for små 40 år siden, da han kom til daværende Aalborg Stiftstidende. Dengang var journalisterne en grå masse, der alle skrev stort set ens. Korrekt, men dybest set lidt kedeligt. Og så pludselig kom der dette lange stavær fra hovedstaden og ændrede alt: Som skrev med lyst. Som skrev så det var utroligt letlæst. Som førte skønlitteraturens lette og overdådige sproglige egenskaber ind i avisens spalter. Det var aldrig set før, og i løbet af ganske få år fik Lars Borberg status som den bedst skrivende journalist på avisen. Og det har hængt ved lige siden. Lars Borberg blev i sin tid ansat til at redigere lokalstof. Han har også i en årrække været ansat på avisens feaure-redaktion. Men det er som kulturjournalist, han slår sine folder. Og han har i stort set hele sin ansættelsesperiode været filmmedarbejder. Og filmanmelder. Og hvis han har anmeldt halvanden film om ugen i små 40 år, så giver det omkring 3000 film, som han har anmeldt i denne avis. Så der er ikke noget at sige til, at Lars Borberg betragtes som et omvandrende filmleksikon. Men som kulturjournalist har han også masser af andre ting på samvittigheden. Han har i årevis været teaterreporter. Han er i øjeblikket litteratur-redaktør og styrer fordelingen af de mange tusinde bøger, der hvert år tilsende kultureredaktionen. Han har også i flere perioder været kulturredaktør. Lige som han i årevis skrev og redigerede Ordjyske - Nordjyskes sprogavis - hvor han kommenterede, korrigerede og korreksede kollegernes sproglige færden i avisens spalter. Lars Borberg er fyldt med et brændende engagement i samfundet og i sin virksomhed. Han var i mange år medlem af bestyrelsen for journalisternes klub på avisen, og han spillede en særdeles vigtig rolle som forhandler i den svære periode, da Aalborg Stiftstidende fusionerede med Vendsyssel Tidende og Fjerritslev Avis. Men først og fremmest er han journalist. Et fag han fik i dåbsgave. Såvel far som farfar var også journalister og redaktører. Så faget ruller dybt i årerne på ham. Og som journalist er han iskold og umulig at vælte af pinden. At døgnet kun har 24 timer er en ubehagelig kendsgerning, han aldrig har accepteret, og det betyder også, at han stort set kun kan skrive helt op til deadline. Han skriver simpelthen bedst med en ladt pistol for tindingen og et uhyrligt pres fra omgivelserne. Han bliver - stort set altid - færdig til deadline. Men aldrig før. Lars Borberg er også forfatter til flere bøger og vikingespil. Han har siddet i Cavlingprisens jury. Han holder foredrag og taler, når det er nødvendigt. Han bliver i kraft af fed humor og - igen - det der med sproget altid midtpunkt i enhver selskabelighed. Ja, han er på alle måder et overskudsmenneske. Om et lille halvt års tid rammes han så selv af deadline og sendes ud i seniorlivet med pension og hele pivetøjet. Så bliver der for alvor tid til at hellige sig familien. Derhjemme venter konen Elisabeth - kaldet Bess - som blev pensioneret for få år siden. I huset på Mølstubvej er fire børn vokset op, og de er forlængst flyttet hjemmefra, men kommer hyppigt på besøg. Flere af dem har børnebørn med hjem. Og Lars elsker at være bedstefar. Men vil Lars også elske at blive pensionist? Tiden vil vise det.