EMNER

Nordkorea hårdt kritiseret for brud på menneskerettigheder

Geneve, onsdag /ritzau/AFP Nordkorea blev onsdag hårdt kritiseret for brud på menneskerettighederne ved en afstemning i FN's menneskerettighedskommission i Geneve. Afstemningen var den første af sin art. 28 lande stemte for en resolution, der på det skarpeste kritiserer den nordkoreanske regering for "systematiske, grove og omfattende brud på menneskerettighederne i landet". 10 lande afstod fra at stemme, heriblandt Sydkorea. /ritzau/AFP