Nordkorea: Missilaffyringer var simulering af atomangreb
Tirsdagens prøveaffyringer af tre missiler simulerede et atomangreb mod Sydkorea, lyder det fra Nordkorea.
Tirsdag affyrede Nordkorea tre ballistiske missiler, og det var et led i et simuleret atomangreb mod Sydkorea.
Det skriver nyhedsbureauet AFP, der citerer det nordkoreanske medie KCNA.
Ifølge KCNA var affyringerne tirsdag en direkte ordre fra Nordkoreas leder, Kim Jong-un. Han overværede angiveligt også aktionen.
- Testene afprøvede de operationelle muligheder ved at detonere atomare sprænghoveder monteret på ballistiske raketter i en bestemt højde over udvalgte mål, skriver KCNA.
Angiveligt er sydkoreanske havne udset som potentielle mål.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.