Udland

Nordkoreas hærchef er tvunget til at gå af

Det kommunistiske Nordkoreas hærchef er blevet fjernet fra alle poster på grund af sygdom.

Nordkoreas hærchef er tvunget til at gå af

Nordkoreas hærchef Ri Yong-ho er blevet fjernet fra alle sine poster på grund af sygdom, rapporterer den isolerede kommunistiske stats nyhedsbureau mandag.

Det kommunistiske partis politbureau har på et møde søndag besluttet at "fritage Ri Yong-ho fra alle sine poster på grund af hans sygdom", skriver nyhedsbureauet.

Han har rang af vicemarskal og været generalstabschef for den nordkoreanske hær siden 2009.

Der har tidligere været gisninger fremme om en magtkamp mellem militæret og den nye magthaver i Pyongyang.

Den nye leder Kim Jong-un, der menes at være i 20'erne, overtog magten i landet efter sin far, "den kære leder", Kim Jong-ils død i december i fjor. Flere iagttagere mener, at den unge leder ønsker at ændre Nordkoreas lukkethed over for det internationale samfund

Ri blev for nylig set ledsage Kim Jong-un, da den nye leder hyldede sin afdøde farfar Kim Il-sung på årsdagen for hans død i 1994.

Kim-dynastiet har holdt Nordkorea i et jerngreb siden 1948.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst