Nordkoreas vej til bomben

Militær 10. oktober 2006 06:00

Den nordkoreanske atomkrise, der kulminerede mandag med en atomprøvesprængning, har optaget det internationale samfund siden starten af 1990’erne. [ 1993: Mistanke om, at Nordkorea vil fremstille atomvåben. Regimet reagerer ved at forlade atomspredningstraktaten NPT, men tilbagekalder siden beslutningen. [ 1994: Nordkorea og USA indgår aftale. Nordkorea skal fastfryse og afvikle sit atomprogram til gengæld for international bistand. [ 1999: USA’s præsident, Bill Clinton, letter de økonomiske sanktioner mod styret. Et amerikansk konsortium underskriver aftale om at bygge to letvandsreaktorer i Nordkorea. [ 2000: Nordkorea truer med at genstarte sit atomprogram, hvis det ikke får mere bistand udefra. [ 2001: Den nye Bush-regering nedkøler forholdet til regeringen i Pyongyang [ 2002: Præsident George W. Bush betegner Irak, Iran og Nordkorea som “ondskabens akse”. Amerikanske embedsmænd siger, der er beviser for, at Nordkorea arbejder med atomvåben. Regimet bryder aftale fra 1994 og genåbner atomanlægget i Yongbyon. [ 2003: Nordkorea opsiger NPT-aftalen og meddeler, at det ikke vil anerkende FN’s Sikkerhedsråds afgørelser. Første møde mellem fem regionale lande og USA for at løse atomkrisen ender uden resultat og med en besked fra Nordkorea om, at det vil udvikle atomvåben. Tilbyder at fastfryse sit atomprogram, hvis USA vil gå ind på en række krav. [ 2004: To nye møder i seks-lande gruppen uden resultat. USA tilbyder energileverancer, hvis Nordkorea afvikler sit atomprogram. [ 2005: USA, Rusland, Kina, Japan, Sydkorea og Nordkorea mødes for fjerde og femte gang uden resultat. [ 2006: Nordkorea prøveaffyrer syv langtrækkende Taepodong-missiler. Mandag den 9. oktober gennemfører regimet den første atomprøvesprængning./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...