Fodbold

Nordkrafts instruktør på besøg

} KINOREVUEN: Lørdag eftermiddag kan Kino-revuens Venner invitere medlemmerne til en ganske særlig visning af filmen "Nordkraft" med instruktør Ole Christian Madsen som æresgæst. Arrangementet begynder med snacks og velkomstdrinks, så filmforestilling og bagefter mødet med instruktøren. } SEJR: Det blev til en sikker sejr på 4-1, da Bælum/Solbjergs fodboldherrer i serie 4 forleden mødte SSB, Storvorde. Det stod 1-0 ved pausen. Bælum/Solbjerg pressede SSB det meste af kampen, og træner Rasmus Kjærsgaard kunne også glæde sig over en bedre udnyttelse af chancerne denne gang. Målscorere for Bælum/Solbjerg blev Rasmus Kjærsgaard to, og Søren Kragh og Michael Andersen hver et mål. Holdet skal i kamp igen allerede i aften, hvor de ude skal møde Nr. Kongerslev, og her tror Rasmus Kjærsgaard også på en sejr. Til kampen er der afbud fra Mark Chapmann. } NYT VAND: Når St. Brøndum Gadelysforening og Vandværk i aften holder deres årlige generalforsamlinger i St. Brøndum Forsamlingshus, vil der nok komme mest debat på vandværksmødet, hvor der skal drøftes en ny placering af vandværkets boring. Her har man blandt andet undersøgt muligheden for at få den placeret hos Søren Baisgaard. På valg til bestyrelsen i vandværket er Bjarne Pedersen og Henrik Lauersen , mens Carl Erik Olesen og Henrik Lauersen er på valg i gadelysforeningen. } KONFIRMATION: På søndag skal følgende konfirmeres i Skibsted Kirke: Morten Swapnil Urhøj Bonderup, Henrik Faber Christensen, Kasper Aanæs, Maja Jensen, Louise Stenderup Nielsen, Diana Schmidt og Anne Korup Thomsen.