Nordmænd kan sikre liv på landet

Stor norsk interesse for nordjyske fritidshuse bremses af den danske sommerhusregel - afskaf reglen, opfordrer ejendomsmægler

May-Britt og John Arild Gill fik lov at købe en ældre villa i Melholt som fritidsbolig. Det burde være langt nemmere, mener ejendomsmægler Henrik Thomsen, Home, Sæby (t.v.). Foto: Peter Broen

May-Britt og John Arild Gill fik lov at købe en ældre villa i Melholt som fritidsbolig. Det burde være langt nemmere, mener ejendomsmægler Henrik Thomsen, Home, Sæby (t.v.). Foto: Peter Broen

NORDJYLLAND:Der kan komme liv og nye arbejdspladser i nordjyske landsbyer, hvis udlændinge - helt konkret nordmænd - får lettere adgang til at købe fritidsbolig i Danmark.

Det fastslår ejendomsmægler Henrik Thomsen, Home, Sæby.

- Vi oplever en stor norsk interesse for at købe dansk fritidshus, ikke blot ved kysten, men også inde i landet.

Kravene for at få lov at købe sætter dog store begrænsninger, fortæller han.

Og det ærgrer ham.

- De nordmænd, der vil købe her, er folk, som kan li’ at være i Danmark og blive en del af lokalsamfundet. Det er typisk købestærke familier, som også er parat til at investere i deres danske fritidshus, og det skaber jo arbejde til lokale håndværkere, siger Henrik Thomsen.

Hver køber skal godkendes i Justitsministeriet, og kun udlændinge med en ganske særlig tilknytning til Danmark får lov at købe.

Sommerhusreglen

Det er den gamle sommerhusregel fra 1960, der fortsat gælder.

Princippet er, at personer, der er bosat i Danmark, har fortrinsret til at erhverve fast ejendom her i landet. Det skal afværge at markedet for sommerhuse bliver oversvømmet af udlændinge med mange penge.

Reglen er indskrevet som et af de fire danske forbehold i Maastricht-traktaten i 1993, kaldet sommerhusprotokollen, og der har aldrig været politisk vilje til at lempe på reglen, ud fra den erkendelse, at så kan danske borgeres fortrinsstilling ikke opretholdes. Så sent som sidste sommer fastslog daværende justitsminister Morten Bødskov (S) i et svar til Langeland Kommune, at han ikke har planer om at ændre i erhvervelseslovgivningen.

- Det er ikke svaret på de udfordringer, som følger med den demografiske udvikling i vore yderområder, fastslog han.

- Har vi råd til at sige nej?

Henrik Thomsen har den stik modsatte opfattelse ud fra sin erfaring med norske købere i Nordjylland:

- De lægger rigtigt mange penge her. De køber ind, får deres huse sat i stand og deres biler repareret hos lokale håndværkere. Hvordan har vi råd til at sige nej til de indtægter i en tid, hvor kommunerne må skære ned overalt, og man taler om, at fødende kvinder selv skal have sengetøj med på hospitalet?

- I mange tilfælde vil en norsk køber også være eneste chance for at få huset solgt, siger han.

Han nævner et eksempel i landsbyen Melholt mellem Aså og Hals, hvor en ældre murstensvilla blev solgt for 400.000 kroner til en norsk familie.

- Det havde været svært for ejeren at komme af med huset.

Pensionist Norma Bentsen havde huset til salg i to og et halvt år uden held. Hun satte det til salg til lidt under en halv million kroner, men det var tilsyneladende for dyrt. Først da prisen kom under 400.000 kroner, kom der skred i tingene.

- Der var flere interesserede danske købere, men de måtte ikke låne pengene. Det er jo ikke til at forstå. Så kom nordmændene heldigvis, fortæller hun.

- Nu er jeg 75 år. Den dag, man ikke kan køre bil, kan man jo ikke bo steder som Melholt eller Gerå, men kan man ikke sælge, fordi køber ikke kan få lov at købe, er man jo helt låst, siger hun.

Køberne er familien May-Britt og John Arild Gill fra Mandal. Deres særlige tilknytning til Danmark er sikret gennem May-Britts far, der er dansk, og siden december har de været i Melholt cirka en gang hver tredje uge.

Opfordring til borgmestre

Henrik Thomsen opfordrer de nordjyske borgmestre til at lægge pres på regeringen for at ændre på sommerhusreglen.

Han anerkender Justitsministeriet for at give tilladelse til udenlandsk køb i rigtigt mange tilfælde.

- Men hvor mange flere købere, vi kunne få, véd vi jo ikke, for er man bekendt med reglen, går man jo ikke ind i en handel, hvis man allerede på forhånd ved, at man ikke vil blive godkendt.

Sidste år fik 241 udenlandske statsborgere lov at købe fritidsbolig i Danmark, heraf 154 nordmænd. 112 fik nej, heraf 85 nordmænd, oplyser Justitsministeriet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
En person er sandsynligvis stukket med kniv
Luk